User:Marginataen/sandbox

From Wikipedia, the free encyclopedia
Clockwise, from top left: Consequent to the Russian invasion of Ukraine, the flags of NATO and Finland are raised ouside the Finnish parliament as the country joins the alliance • After increased tension, Yevgeny Prigozhin (pictured), leader of the Wagner Group, stages a one day rebellion against Russia's leadership, dying in a plane crash two months later • Azerbaijani offensive in Nagorno-Karabakh • Destroyed buildings in Turkish Hatay, after Turkey and Syria are hit by a series of major earthquakes • Refugees flee to Chad from a new war in Sudan • Charles III (pictured) and his wife Camilla are crowned as king and queen of the United Kingdom and the other Commonwealth realms • The Storm Daniel creates havoc across the Mediterranean • Israeli IDF forces during ground operations in the Gaza Strip after the breakout of the Israel–Hamas war

2023[edit]

  • Finland and Sweden join NATO
  • Prigozhin
  • Azerbaijani offensive
  • Turkey–Syria earthquakes
  • Melei presidency in Argentina
  • Coronation of Charles III
  • Storm Daniel
  • Israle–Hamas war


Clockwise, from top left: Consequent to the Russian invasion of Ukraine, the flags of NATO and Finland are raised ouside the Finnish parliament as the country joins the alliance • After increased tension, Yevgeny Prigozhin (pictured), leader of the Wagner Group, stages a one day rebellion against Russia's leadership, dying in a plane crash two months later • Azerbaijani offensive in Nagorno-Karabakh • Destroyed buildings in Turkish Hatay, after Turkey and Syria are hit by a series of major earthquakes • Refugees flee to Chad from a new war in Sudan • Charles III (pictured) and his wife Camilla are crowned as king and queen of the United Kingdom and the other Commonwealth realms • The Storm Daniel creates havoc across the MediterMediterranean Searanean • Israeli IDF forces during ground operations in the Gaza Strip after the breakout of the Israel–Hamas war

Clockwise, from top left: The American company Enron is hit by a major scandal • The euro is introduced as a multi-national currency in the European Union • A T-55 tank and crew in Aračinovo during the Macedonia insurgency • U.S. soldiers in Afghanistan during Operation Enduring Freedom • An earthquake in Gujarat kills 13,805–20,023 people • An IDF soldier as the Second Intifada against Israel continues • Police and protesters in Buenos Aires, Argentina during the Argentinazo riots • Four coordinated Islamist suicide terrorist attacks, known as the September 11 attacks, are carried out by the Islamist terrorist organization Al-Qaeda against the United States • American soldiers in Afghanistan as the U.S. initiates the war of terror, a global counterterrorism military campaign following the September 11 attacks • Smoke coming out of The Pentagon after being hit by the third plane in the September 11 attacks



1938[edit]

Alice's Day at Sea

Clockwise, from top left: Adolf Hitler is sentenced to prison after his 1923 failed coup d'état and released later in the year • The Ottoman Caliphate is abolished, marking the end of the world's last widely recognised caliphate • Ramsay MacDonald forms Britian's first Labour government, lasting from January to November • The Summer Olympic Games are held in Paris, France • Thorvald Stauning is elected the first Social Democratic Prime Minister of Denmark • The August Uprising takes place in Georgia • Benito Mussolini on his way to vote in the first Italian general election since seizing power of Italy,gaining 65% of the vote • Vladimir Lenin, head of government of the Soviet Union, dies


]]

File:Hamas angriber Israel, 7. oktober 2023.jpg
Clockwise, from top left: Chinese balloon incident • United States banking crisis • War in Sudan • Coronation of Charles III and Camilla • Israel–Hamas war • Azerbaijani offensive in Nagorno-Karabakh • Storm Daniel • Turkey–Syria earthquakes




























Implementation[edit]

The compensation to the individual mink companies was to depend on assessments made by "a special compensation and valuation commission for handling the mink compensations".[1] On 18 December 2021, the Ministry of Food announced, after the establishment of six compensation and assessment commissions, that the assessment of the mink companies would begin.[2][3]


Den 23. september 2022 besluttede regeringen på baggrund af SSI's vurdering at ophæve forbuddet mod minkavl fra 1. januar 2023.[4] Dog havde kun 14 minkvirksomheder søgt om dvalekompensation og dermed mulighed for at kunne genoptage minkavlen senere mod 1223, der havde søgt om nedlukningskompensation[5] svarende til ca. én % af erhvervet.[6] Heraf var det Tage Pedersens vurdering i august det år, at mellem én og fire rent faktisk ville ende med at genopstarte.[7] Minkavlere, som valgte at genopstarte, skulle fortsat leve op til smitteforebyggende tiltag, heriblandt testning af mink, anvendelse af værnemidler og hygiejnekursus.[8] Den ansvarlige minister, Rasmus Prehn, udtalte herom, "Det ville ikke være muligt for minkerhvervet at starte op igen uden de her tiltag. Hvis ikke vi har de her spilleregler, så kunne det måske blive for stor en risiko at starte op igen".[7]

Ifølge Fødevareministeriet havde udbetalinger til minkavlerne per 2. september 2022 kostet den danske stat 6,6 milliarder kr.[9] Den samlede omkostning ved udbetalinger forventes dog i omegnen af 20 milliarder.[10]

Officielt forventede Fødevarestyrelsen i juni 2022, at taksationskommissionerne ville være afsluttet i 2024.[11] I september 2022 orienterede Trafikstyrelsen, der var sekretariat for de uafhængige taksationskommissioner, imidlertid Fødevareministeriet om, at der baseret på erfaringen fra de første 25 sager kunne gå indtil 2027 inden alle minkavlere ville havet fået udbetalt erstatning.[12]



Gross negligence (grov uagtsomhed)[edit]

A central question in the public after it became clear that there had not been legal authority behind the original order to kill all mink was, weather the government and Frederiksen in particular had been aware of this and thus consciously breaking the law. This was therefore also a significant part of the Mink Commission's terms of reference to investigate how and when Frederiksen and the other ministers became aware of possible issues with legal authority.[13] As previously mentioned, the commission concluded that the members of government first had been attentive to the problems after the decition was made and announced at the press conference on 5 November thus not having committed gross negligence. In case they had, they would have violated the Ministerial Liability Act (ministeransvarlighedsloven) and the commission did not have a mandate to assess criminal liability of ministers.[14]

I tiden efter kommissionens beretningsfremlæggelse blev dette spørgsmål derfor diskuteret af en række juridiske eksperter. De fleste vurderede, at der ikke var grundlag for at straffe Mette Frederiksen for grov uagtsomhed.[15][16][17] Det gjaldt således professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Sten Bønsing,[15] professor i offentlig ret på Aarhus Universitet Jørgen Albæk Jensen,[16][17] professor i forfatningsret ved Københavns Universitet Jens Elo Rytter,[16] professor Kristian Lauta fra Københavns Universitet,[16][18] professor emeritus i strafferet fra Københavns Universitet Jørn Vestergaard,[16][17] professor Frederik Waage, Syddansk Universitet,[19][20] professor emeritus i forvaltningsret ved Københavns Universitet Carsten Henrichsen,[21] professor emerita ved Københavns Universitet Eva Smith.[21][22] og professor emeritus ved Københavns Universitet Ditlev Tamm.[23] Samme vurdering gav landsdommer Bo Østergaard udtryk for.[24] Professor Lasse Lund Madsen ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet mente derimod, at statsministerens adfærd umiddelbart forekom groft uagtsom.[25][16] Lund Madsen tilføjede nogle måneder senere, at han ikke mente, at det på det foreliggende grundlag gav mening at føre en rigsretssag mod Mette Frederiksen, og at han ikke så nogen grund til at foretage en uvildig advokatvurdering med fokus på statsministerens ansvar, da han mente, at sagen allerede var så velbelyst, som den kunne blive.[26]

Lund Elmer Sandager[edit]

Efter at et flertal i Folketinget i starten af juli havde afvist at iværksætte en uvildig advokatvurdering af involverede ministres retlige ansvar, indsamlede oppositionspartiet Nye Borgerlige midler til deres egen og hyrede advokatfirmaet Lund Elmer Sandager hertil.[27] I september fremlagde advokathuset sin retlige vurdering, hvori de vurderede, at Mogens Jensen og Mette Frederiksen ville kunne kendes skyldige ved en rigsret, men frifandt øvrige involverede ministre.[28][29][30] Advokaternes vurdering blev i talrige medier skarpt kritiseret af professor Jens Elo Rytter og professor emeritus Jørn Vestergaard, der mente, at der var flere huller i advokaternes juridiske vurdering, påpegede at advokaterne bag vurderingen var erhvervsadvokater og ikke havde de tilstrækkelige faglige forudsætninger for at vurdere den konkrete problemstilling, samt fandt det påfaldende, at de nåede den stik modsatte konklusion af, hvad talrige uafhængige juridiske eksperter havde sagt offentligt.[18][31][20][32]

Legal assessment from law professors[edit]

Den 7. november 2022 offentliggjorde de tre professorer Jens Elo Rytter, Jørn Vestergaard og Jørgen Albæk Jensen et 30-siders notat med titlen Retlig vurdering af spørgsmålet om statsminister Mette Frederiksens ansvar i Minksagen, som de overleverede til Folketingets partier. De tre professorer fra Københavns og Aarhus Universiteter havde udarbejdet notatet på eget initiativ med henvisning til, at der fra politisk hold vedholdende var kommet ønsker om en retlig vurdering af statsministerens ansvar i sagen. I vurderingen konkluderede de, at det ikke kunne forventes, at Mette Frederiksen ville kunne dømmes efter ministeransvarlighedsloven for grov uagtsomhed, og at hun altså ikke ville blive fundet skyldig i en eventuel rigsretssag. De vurderede, at det var forståeligt og undskyldeligt, at Mette Frederiksen ikke blev opmærksom på hjemmelsproblemstillingen, fordi ingen i embedsværket på nogen måde havde gjort hende opmærksomhed på problemet, og fordi hun med rette burde kunne have tillid til, at embedsmændene ville have afdækket eventuelle relevante problemer i løbet af den tid, der var til rådighed. De gjorde også opmærksom på, at spørgsmålet om hjemmel selv for de ansvarlige embedsmænd var en juridisk vanskelig udfordring at få klarhed over, som viste sig at kræve ret indgående undersøgelser af et kompliceret retsgrundlag.[33][34][35][36]

Differentiation between different models for the profession[edit]

I mødematerialet til regeringen K-udvalgsmøde, hvor beslutningen blev truffet, blev to modeller forslået:[37]

  1. At lægge minkerhvervet i dvale. Det ville sige at aflive de fleste mink, men lade avlsdyrene overleve, så minkerhvervet kunne genopstå efter coronaviruspandemien. (En sådan mulighed var bl.a. skitseret af SSI på et møde 2. november.)[38]
  2. At nedlægge erhvervet. Det ville sige at aflive alle mink og forbyde minkdrift.

Det fremgik af bilagene, at der højst sandsynligt ikke var lovhjemmel til nogen af dem. Regeringen sagde at man valgte en tredje model som bestod i en nedslagtning af alle mink, men ikke et permanent forbud mod minkavl. Denne model var også ulovlig uden ny lovgivning.[39] I november 2020 udtalte Frederiksen bl.a. i Folketingssalen, "Der er politik, og så er der jura. Regeringen har ikke truffet beslutning om at lukke minkerhvervet. Regeringen har truffet en beslutning om, at minkene skal aflives. Det er to forskellige beslutninger".[40] Juraprofessor Kristian Lauta kommenterede hertil, at "Det eneste halmstrå, de har tilbage, er, at der er forskel på at aflive alle mink og helt og delvist endlike erhvervet. Men det forstår jeg ikke, at der skulle være en forskel på. Det er sgu svært at drive minkavl uden mink".[41] Professor i forvaltnings- og forfatningsret Frederik Waage vurderede, at regeringens udtalelse om, at beslutningen om at aflive alle mink ikke var det samme som en nedlukning af erhvervet, var korrekt nok, men at de to modeller ville have den samme effekt.[42] I lækkede interne dokumenter fra før ordreafgivelsen på pressemødet den 4. november 2020 beskrev embedsmænd og Mogens Jensen beslutningen som en de facto nedlæggelse af erhvervet.[43]

The right to property[edit]

[[Fil:Grundloven_begraves,_Minksagen.jpg|link=https://da.wikipedia.org/wiki/Fil:Grundloven_begraves,_Minksagen.jpg%7Cthumb%7CGrundloven symboliseres død i protest mod regeringen på Langelinie i København 21. november 2020.[44]]] I Grundlovens § 73, stk. 1 står, "Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning".[45] Juraprofessorerne Kristian Lauta,[46] Mikael Rask Madsen,[46] Henrik Palmer Olsen,[46] Frederik Waage[47] og Jens Elo Rytter[47] samt advokat Jonas Christoffersen[47] har karakteriseret ordren om at aflive mink udenfor de oprindelige lokalt afgrænsede zoner som grundlovsstridig.[46] Waage og Rytter påpegede samtidig, at det set fra et juridisk synspunkt er ligegyldigt, om der er tale om et grundlovsbrud eller blot et "almindeligt" lovbrud, idet det ikke ændrer på implikationerne hvad ansvar angår.[47]

Juraeksperter har i deres kritik vurderet, at der er et skærpet hjemmelskrav, når regeringen giver en ordre med så store konsekvenser for ejendomsretten.[48][49]

Bæredygtigt Landbrug sagsøgte den 27. oktober 2022 på vegne af tre tidligere minkavlere den danske stat for krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, 1. tillægsprotokol, artikel 1, om respekt for ejendomsretten ifm. påbudet om aflivninger uden den nødvendige lovhjemmel.[50][51][52][53]

Duty of journalisation (Journaliseringspligten)[edit]

Ifølge offentlighedslovens § 15 skal alle dokumenter journaliseres "der er modtaget eller afsendt af en forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling (...) i det omfang dokumentet har betydning for en sag eller sagsbehandlingen i øvrigt".[54][55] Minkkommissionen tog ikke stilling til, om der var sket brud på den såkaldte journaliseringspligt i forbindelse med tilintetgørelse af muligt bevismateriale i form af de slettede sms'er.[56]

Professor Frederik Waage vurderede at sletningen efter alt at dømme var i strid med journaliseringsreglerne og udtalte, "Det er stærkt problematisk, at statsministeren og hendes departementschef udsætter sig selv for spørgsmål om overholdelse af journaliseringspligt, når det som her handler om oprydning efter et klart lovbrud i forhold til aflivning af mink".[57] Professor i forvaltningsret Sten Bønsing tilsluttede sig kritikken og sagde, at det "tydeligvist" ikke havde været tilfældet i sagen om de slettede sms'er.[54]

System[edit]

The 179 members of the Folketing are elected in Denmark (175), the Faroe Islands (2) and Greenland (2). The 175 seats in Denmark include 135 seats elected in ten multi-member constituencies of Denmark by proportional representation, using the d'Hondt method (kredsmandater), and 40 leveling seats, allocated to parties in order to address any imbalance in the distribution of the constituency seats (tillægsmandater). The main threshold for levelling seats is 2%.[58]

According to the Constitution of Denmark, the election had to be held no later than 4 June 2023, as the last election was held on 5 June 2019. The incumbent prime minister is able to call the election at any date, provided that date is no later than four years from the previous election, and this is often cited as a tactical advantage to the sitting government, as it can call an early election when opinion polls are favourable. Lars Løkke Rasmussen, the previous prime minister from 2015 to 2019, announced on 7 May 2019 that elections would be held on 5 June; the latest date for that election was 17 June.[59]

In order for a new party to be eligible to run in the election it must obtain declarations of support (vælgererklæringer) from a number of electors at least equal to 1/175th of the total valid votes cast at the previous elections.[60] For the 2022 election, this figure was equal to 20,182 declarations of support.[61] Four new parties (Moderates, Denmark Democrats, Independent Greens and Vegan Party managed to raise this amount thus becoming eligible for the election although the Vegan Party choose not to use its eligibility but insted merge with the Alternatives.[62]

Voter eligibility[edit]

One has the right to vote if one is 18 years old on election day, is a Danish citizen, lives within the Realm (Denmark proper, Greenland and the Faroe Islands) and are not disempowered (umyndiggjort). All eligible voters are also eligible to run for election. After the election, all newly elected members of the Folketing must sign a declaration stating that they intend to comply with the Constitution, while the new Folketing must approve the election and the eligibility of the individual members. This is done in the the Committee for Electoral Trials (Udvalget til Valgs Prøvelse). After the 2022 election all elected members of the Folketing were approved.

Personer har stemmeret, hvis de er fyldt 18 år på valgdagen, er danske statsborgere, bor i Kongeriget (Danmark, Grønland og Færøerne) og ikke er umyndiggjorte. Alle stemmeberettigede har også også valgbarhed – altså kan de stille op til valget og blive valgt. Efter valget skal samtlige nyvalgte folketingsmedlemmer udskrive, at de agter at overholde Grundloven, mens det nye Folketing skal godkende valget og de enkelte medlemmers valgbarhed.


Deleted text messages[edit]

During the preparation of the commission's report, it was announced on 1 November 2021 that Mette Frederiksen and a number of advisers in the Ministry of the State had text messages automatically deleted after 30 days, and that a number of text messages exchanged during the mink process had therefore not been handed over to the Mink Commission, although this had already requested it on 29 April 2021.[63] At a press conference on 3 November 2021, Mette Frederiksen stated that an automatic deletion function on her phone had been switched on since the summer of 2020 at the latest. This after advice from Barbara Bertelsen, which she confirmed during her hearing on 18 November 2021.[64][65] Asked on a harsh tone in some of the published text messages between officials in ministries and agencies, Mette Frederiksen defended the officials, whose great work effort during the pandemic she praised. Continuing she added that Denmark would not have come through the pandemic so well without the country's officials, and continued "So yes, there may have been made mistakes and more than that. Live with it – live with it".[a][66][67][68] The phrase "Live with it" (Lev med det) became famous as an example of the Prime Minister's blunt style.[69][70][71] Frederiksen later described the wording as a mistake during the election campaign for the 2022 general election and repeated that it was intended as an attempt to defend the people who were in the middle of crisis management.[72]

Police authority subsequently attempted to recover the text messages and announced to the public on November 12 that they had finished trying to recover them, but not the result.[73] On the same day, the government received the results of the police's attempt in sealed envelopes. Monday 15 November at 9, a meeting was held between the Mink Commission, the Ministry of Justice, Mette Frederiksen and the three top officials in the Prime Minister's Office,[b] who had switched on the automatic deletion of text messages after 30 days.[74] On Wednesday 17 November, Mette Frederiksen published the result of the police investigation, which was that it had not been possible to recreate the deleted text messages.[75] The Prime Minister was criticised for delaying the announcement of the result until Wednesday, the day after the municipal and regional elections of 2021, when she had the option to announce it immediately after the meeting on Monday at 9.[76][77] This among others by Jakob Ellemann (V), who called it "convenient".[78] When asked why she waited to announce the result until Wednesday, the prime minister replied, "It's because I've been occupied with some other things, it almost goes without saying".[79]

Mink Commission[edit]

The Folketing decided on 11 November 2020, that an impartial investigation of the 2020 Danish mink cull would take place.[80] A political majority agreed on 10 December to the establisment of a new form of commission called a inquiry commission (granskningskommission) and having the case investigated by one such.[81] On 23 April 2021 the Folketing sat up the Mink Commission.[82]

Terms of reference[edit]

According to the Terms of reference of a commission of inquiry into the case of the killing of mink, the Commission has the task of:[83]

"...investigate and account for the overall course of events and for the actions and involvement of all relevant authorities and ministers in the decision and execution of the decision that all mink in Denmark as part of the efforts to combat covid-19 immediately had to be culled".

The Commission focused in particular on the 14 days leading up to the press conference, where the decision was announced to the public, as well as how ministers and other relevant people reacted when they became aware of problems with a lack of legal authority. Furthermore, an independent assessment must be made of whether there was legal authority to make the decision and whether anyone can be held legally responsible for the process. The terms of reference were in November expanded to also comprehend an investigation of the Rigspoliti's action card.[84] However, the responsibilities of any ministers were not to be assessed. The health or veterinary basis for making the decision itself was not part of the Commission's assesment.[83]

Hearings[edit]

Several officials expressed at the hearings, that they unambiguously had warned that there had not been the legal authority to require all mink culled.[85][86][87]

During the hearings four assessors (bisiddere), including the assessors for Frederiksen and her Head of Department, contested that there had lacked legal authority to cull all mink.[88][89] In relation to this, Professor Andreas B. Ehlers noted in a memo, "that such an authority cannot be read from the preparatory work (forarbejderne) and the legal history of Section 30 of the Animal Husbandry Act (husdyrholdloven) as stated by the assessors".[90]

On 13 Nocember two officials testified to the commission, that Ministry of Food had indicated that "a total slaughter, including all breeding animals, is considered to be fatal for the industry".[91] Allegedly, this assessment was supported by the Ministry of Justice and sent "up the system".[92] Barbara Bertelsen explained at the hearing on 18 November that she had not been made aware of the problem with the lack of legal authority.[93][94]

The testimony of Minister of Health Magnus Heunicke showed that the Minister of Health had taken handwritten notes from the meeting in the coordination committee, where the decision had been made. He explained, among other things, that the head of department in the Ministry of Justice, Johan Legarth, had initiated the meeting by claiming that SSI had indicated that all mink should be culled for reasons of public health.[95] This memo was contradicted by the Prime Minister's Chief of Staff, Martin Justesen, who did not perceive that Legarth had made this statement, and he added that it would be highly unusual for an official to open such a meeting by presenting a conclusion.[96]

Mette Frederiksen emphasised during her testimony that no one at the meeting on 3 November 2020 had mentioned the lack of legal authority and that this was a mistake. However, she did not want to blame anyone because, in her view, mistakes would be made during crisis management.[97]

In the Ministry of the Environment and Food's statement with respect to the lack of legal authority, the date when Mogens Jensen knew of the lack of legal authority was given as 7 November 2020.[98] During the hearings, a number of documents were presented in which the date of this knowledge was said to be the 5th or 6th November 2020,[99] and in a submitted text message correspondence from the period, Mogens Jensen himself believed the date to be 5 November 2020.[100] Regarding the process surrounding the preparation of the Ministry of the Environment and Food's report, a number of documents with information about this had been classified by the government with reference to "the consideration of securing the government's internal and political decision-making process".[101]


Artikel:Dansk Folkeparti[edit]

Valgplakat mod afskaffelse af retsforbeholdet ved folkeafstemningen i 2015.

Ved folketingsvalget 2019 gik Dansk Folkeparti fra 21,1 ved forrige valg til 8,7 % af stemmerne; den hildtil næststørste vælgertilbagegang for et parti siden folketingsvalget 1918, hvor Venstre reduceredes fra 62,8 til 29,4 %.[102] Ved kommunalvalget 2021 den 16. november modtog Dansk Folkeparti 4,1 % af stemmerne på landsplan – mere end en halvering ift. det seneste valg i 2017, hvor 8,8 procent af vælgerne stemte på DF. Dagen efter valget annoncerede Thuelsen Dahl, at han agtede at trække sig som partileder ved et ekstraordinært årsmøde.[103] Det ekstraordinære årsmøde blev afholdt 23. januar 2022 i Herning, hvor der ved årsmødet var tre kandidater til posten; Morten Messerschmidt, Merete Dea Larsen og Martin Henriksen. Hermed gennemgik partiet sit første kampvalg med flere kandidater til partilederposten. Ved årsmødet valgtes Morten Messerschmidt som ny leder af de delegerede.[104]

Politiske synspunkter[edit]

Selvportrætering[edit]

Selv betrakter DF sig ikke bundet op på nogen bestemt ideologi, svarere har partiet visse holdninger baceret på spørgsmålet om det gavner Danmark og danskerne. Ikke desto mindre kan visse konservative, liberale og socialdemokratiske elementer findes i programmet og i paritets praktiske politik.[105]

Tredjepartsklassifikation[edit]

Foged/Molgaard Nielsen/Roslyng-Jensen klassifiserer DF som socialliberale. Paritet optager en position mellem Socialdemokratiet på den ene side og Venstre/Konservative på den anden.[106]

Andre partiforskere anfører DF et højreorienteret konservativt parti.[107][108][109][110] Den politiske videnskabsmand Thomas Schubert DF's position som "blød",[111] hans kollega Richard Stöss beskriver den som "moderat".[112]

Afstemningsresultat[113]
Kanidater Stemmer %
Morten Messerschmidt 499 60,3
Merete Dea Larsen 219 26,3
Martin Henriksen 104 12,6
Blanke stemmer 0 0,0
Ugyldige 3 0,4

Ved Folketingsvalget 2019 modtog Dansk Folkeparti 8,7 % svarende til 16 mandater,[114] mere end en halvering fra forrige valg.[115] Efter Morten Messerschmidts tiltræden som formand i januar 2022 har 11 af de 16 folketingsmedlemmer meldt sig ud af partiet, herunder den afgåede formand Kristian Thulesen Dahl, så partiets folketingsgruppe fra 29. juni 2022 havde 5 medlemmer.[116]

Artikel:BNP[edit]

En oversigt over verdens økonomier efter størrelse af BNP (nominel) i USD, Verdensbanken, 2014.[117]

Bruttonationalprodukt (BNP) er et monetært mål for markedsværdien af alle endelige varer eller tjenesteydelser produceret og solgt (ikke gensolgt) i et specifikt tidsrum pr. land. Grundet dens komplekse og subjektive karakter revideres dette mål ofte, før det betragtes som en pålidelig indikator. BNP (nominel) pr. indbygger afspejler dog ikke forskelle i leveomkostninger og inflationsrater i landene; derfor kan brugen af BNP pr. indbygger ved købekraft være nyttigere til sammenligning af levestandarder mellem nationer, mens nominelt BNP er nyttigere til sammenligning af nationale økonomier på det internationale marked. Samlet BNP kan også opdeles i bidraget fra hver branche eller sektor til økonomien. Forholdet mellem BNP og regionens samlede befolkning er BNP'en pr. indbygger (også kaldet Gennemsnitteligt Levevilkår).

BNP-definitioner vedligeholdes af en række nationale og internationale økonomiske organisationer. Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) definerer BNP som "et samlet produktionsmål svarende til summen af ​​bruttoværditilvæksten for alle residente og institutionelle enheder involveret i produktion og tjenesteydelser (plus ehver slags skat og minus enhver slags subsidier på produkter ikke inkluderet i værdien af ​​deres output)".

Af en IMF-publikation fremgår, "BNP måler den monitære værdi af endelige varer og tjenesteydelser – der købes af slutbrugeren – fremstillet i et land i et givent tidsrum (eksempelvis et kvartal eller år)."

BNP bruges ofte som en måleenhed for internationale sammenligninger samt et bredt mål for økonomisk fremgang. Det anses ofte som værende "verdens mest magtfulde statistiske indikator for national udvikling og fremskridt".

Artikel:Københavns Domhus[edit]

Københavns Domhus.

Københavns Domhus er en historisk bygning på Nytorv i København, Danmark. Oprindeligt opført i årene 1805-1815 som et kombineret rådhus og domhus, fungerer det nu som sæde for Københavns Byret. Indviget i 1815 udførtes det efter arkitekt Christian Frederik Hansens neoklassistiske stil.

Historie[edit]

Det Kongelige Vajsenhus som det fremstod efterfulgt en udvidelse i 1765.
Bygningen i 1850, malet af Carl Balsgaard.

En domstol i moderne stil, Hof- og Stadsretten, indførtes i Danmark, specifikt for København, af Johann Friedrich Struensee i 1771. Beliggende i Viborg og København blev to landsretter indført som appelretter i 1805. Det var grundet fremkomsten af dette retssystem, at behovet for et nyt domhus opstod.[118]

Ved Københavns brand i 1795 var Københavns rådhus, bellingende mellem Nytorv og Gammeltorv, en af de mange bygninger, der gik tabt til flammerne.[119] Det var det andet rådhus i træk på beliggenheden til at møde samme skæbne; den første bygning, bygget i 1879 på samme sted, gik til i Branden af 1728.[120]

Efter branden blev det besluttet at bygge et kombineret rådhus og retsbygning på Nytorv, på en grund tidligere optaget af Det Kongelige Børnehjem bygget i 1728.[121] Projektet omfattede også et arresthus.[122] Christian Frederik Hansen, datidens førende danske arkitekt, blev tildelt kommissionen. Byggeriet startede i 1803 og stod færdigt i 1816. Projektet blev forsinket af mangel på byggematerialer samt briternes bombardement af byen i 1807 ved Slaget om København. Materialer fra nedrivningen af ​​Hirschholm Slot blev brugt til bygningen.[123]

Bygningen virkede i sit dobbelte formål i næsten 100 år indtil det nuværende rådhus på Rådhuspladsen blev taget i brug i 1905. Herefter har den udelukkende været brugt som sæde for Københavns Byret.

Arkitektur[edit]

Råhuset, ca. 1845.
Domhusets bagside med én af de to passager, der forbinder det med arresthuset.

Facaden er domineret af seks store joniske søjler, flankeret af murværk med et minimalt antal vinduer. Bag søjlerne fører en trappe op til vestibulen med yderligere fire joniske søjler. Herfra forbinder et komplekst netværk af korridorer og trapper resten af ​​bygningen. Selvom domhusbygningen er blevet renoveret flere gange, er den overordnede indretning af lokaler med søjler, relieffer og stuk bevaret. Domhuset er tegnet med inspiration fra Andrea Palladios villaer i Vicenza.

Hver side af bygningen er flankeret af en stor bue. Til venstre udgør buen en gangbro over Slutterigade, der forbinder domhuset med arresthuset på den anden side. Arresthusbygningen har et stringent udtryk med små vinduer.

Både domhusets og arresthusets facade prydes med inskriptioner. Indskriptionen over indgangen til domhuet, "Med lov skal man land bygge", er en omskrivning af Jyske Lovs præambel, som lyder "Med lov skal land bygges". Over arreshuset står "For almeen sikkerheden".[124]

Referencer[edit]

  1. ^ "Aftale om erstatning mv. til minkavlerne og følgeerhverv berørt af COVID-19" (PDF). Folketinget. 25. januar 2021. Archived (PDF) from the original on 12. april 2021. Retrieved 25. september 2022. {{cite web}}: Check date values in: |access-date=, |date=, and |archive-date= (help)
  2. ^ "Reglerne er klar: Nu begynder vurderingen af landets minkvirksomheder". Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. 18. december 2021. Archived from the original on 25. september 2022. Retrieved 25. september 2022. {{cite web}}: Check date values in: |access-date=, |date=, and |archive-date= (help)
  3. ^ Knudsen, Amalie Hougaard (22. juni 2021). "Minkavlere skal vedligeholde tomme minkhaller i flere år endnu: 'Det er fuldstændig tåbeligt'". DR. Archived from the original on 25. september 2022. Retrieved 25. september 2022. {{cite news}}: Check date values in: |access-date=, |date=, and |archive-date= (help)
  4. ^ "Det midlertidige forbud mod hold af mink udløber ved årsskiftet". Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. 23. september 2022. Archived from the original on 23. september 2022. Retrieved 23. september 2022. {{cite web}}: Check date values in: |access-date=, |date=, and |archive-date= (help)
  5. ^ "Udbetaling til minkavlere". Fødevarestyrelsen. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. 23. september 2022. Retrieved 23. oktober 2022. {{cite web}}: Check date values in: |access-date= and |date= (help)CS1 maint: url-status (link)
  6. ^ Wismann, Ida Marie Lomholt (23. september 2022). "Fra nytår må der avles mink igen". TV 2. Archived from the original on 23. september 2022. Retrieved 23. september 2022. {{cite news}}: Check date values in: |access-date=, |date=, and |archive-date= (help)
  7. ^ a b "Regeringen vil igen tillade minkavl efter nytår". Politiken. Ritzau. 23. september 2022. Retrieved 23. oktober 2022. {{cite news}}: Check date values in: |access-date= and |date= (help)
  8. ^ "Regeringen vil igen tillade minkavl efter nytår". Berlingske. 23. september 2022. Archived from the original on 23. september 2022. Retrieved 23. september 2022. {{cite news}}: Check date values in: |access-date=, |date=, and |archive-date= (help)
  9. ^ "Status på udbetalingerne". Fødevarestyrelsen. 30. september 2022. Archived from the original on 4. september 2022. Retrieved 4. september 2022. {{cite web}}: Check date values in: |access-date=, |date=, and |archive-date= (help)
  10. ^ Dokumentar kan få betydning, når ansvaret for minksagen skal placeres Archived 2022-09-04 at the Wayback Machine TV 2. Hentet 4. september 2022
  11. ^ https://nyheder.tv2.dk/samfund/2022-06-12-nu-er-vaerdiansaettelse-for-milliarder-i-gang-men-minkavlere-er-utaalmodige Archived 2022-09-04 at the Wayback Machine 12. juni 2022.
  12. ^ "Minkavlere risikerer at skulle vente flere år på erstatning". Berlingske. Ritzau. 6. september 2022. Retrieved 11. november 2022. {{cite news}}: Check date values in: |access-date= and |date= (help)
  13. ^ "Kommissorium for en granskningskommission om sagen om aflivning af mink". Minkkommissionen. Retrieved 8. oktober 2022. {{cite web}}: Check date values in: |access-date= (help)[permanent dead link]
  14. ^ Birk, Christian; Larsen, Jonathan Lundgren; Borre, Martin; Reinwald, Tobias (1. juli 2022). "Juraprofessorer i tvivl: To afviser rigsret – og en tredje kommer med bekymrende melding for statsministeren". Berlingske. Archived from the original on 8. oktober 2022. Retrieved 8. oktober 2022. {{cite news}}: Check date values in: |access-date=, |date=, and |archive-date= (help)
  15. ^ a b Rytgaard, Nikolaj; Jensen, Vilas Holst (2. juli 2022). "Minksagen: De Radikale freder Mette Frederiksen fra juridisk efterspil - men kræver valg efter sommer og er klar til mistillid". Jyllands-Posten. Archived from the original on 8. oktober 2022. Retrieved 8. oktober 2022. Fem juraprofessorer vurderer over for Jyllands-Posten og Information, at Mette Frederiksen ikke kan straffes for grov uagtsomhed, hvis Minkkommissionens beretning lægges til grund. Primært fordi statsministeren var i god tro... Lasse Lund Madsen, professor i strafferet ved Københavns Universitet, er uenig og hælder til, at der foreligger grov – og dermed strafbar – uagtsomhed fra statsministerens side. {{cite news}}: Check date values in: |access-date=, |date=, and |archive-date= (help)
  16. ^ a b c d e f Birk, Christian; Bjørnager, Jens Anton (20. august 2022). "Førende juraeksperter tørner sammen i hed debat om minksagen: »Jeg er grundlæggende uenig«". Berlingske Tidende. Archived from the original on 13. oktober 2022. Retrieved 8. oktober 2022. Juraprofessor Lasse Lund Madsen står tilsyneladende relativt alene med sin vurdering af, at statsminister Mette Frederiksens ageren i minksagen kan være strafbar. Flere juraprofessorer hælder kollegaens centrale argumenter ned ad brættet og anklager ham for at politisere. {{cite news}}: Check date values in: |access-date=, |date=, and |archive-date= (help)
  17. ^ a b c Geist, Anton; Dahlin, Ulrik (2. juli 2022). "Juraprofessorer: Det er svært at forestille sig Mette Frederiksen dømt for grov uagtsomhed". Dagbladet Information. Archived from the original on 8. oktober 2022. Retrieved 8. oktober 2022. Det var ikke grov uagtsomhed, at Mette Frederiksen ikke aktivt spurgte til hjemlen, da regeringen besluttede, at samtlige mink skulle aflives. Sådan lyder den umiddelbare vurdering fra tre professorer på baggrund af Minkkommissionens beretning. {{cite news}}: Check date values in: |access-date=, |date=, and |archive-date= (help)
  18. ^ a b Reinwald, Tobias; Birk, Christian (22. september 2022). "Førende juraprofessor i angreb på Nye Borgerliges advokatvurdering af Mette Frederiksen: »Grænseoverskridende« og »inkriminerende«". Berlingske. Archived from the original on 13. oktober 2022. Retrieved 8. oktober 2022. Som de første jurister herhjemme konkluderer Nye Borgerliges betalte advokater torsdag, at statsminister Mette Frederiksen med »høj grad af sikkerhed« kunne stilles for en eventuel rigsret efter sin ulovlige ordre i minksagen. Advokaterne står helt alene med deres vurdering, og juraprofessor sår nu tvivl om deres kompetence og påpeger afgørende huller i deres juridiske vurdering. Advokaterne afviser kritikken. {{cite news}}: Check date values in: |access-date=, |date=, and |archive-date= (help)
  19. ^ Andersen, Hans Skovgaard (20. juli 2022). "Juraprofessoren ifører sig nu en mediemundkurv". Berlingske. Men ligegyldigt hvordan jeg vender og drejer det, kan jeg ikke finde afgørende argumenter i betænkningen for, at hun (Mette Frederiksen, red.) skulle have handlet groft uagtsomt,« siger Waage, der uddyber: »Ud fra betænkningen mener jeg ikke, man med nogen form for sikkerhed kan slå fast, at statsministeren vil blive dømt ved en rigsret. {{cite news}}: Check date values in: |date= (help)
  20. ^ a b Hjøllund, Michael; Jørgensen, Steen A. (22. september 2022). "Advokater går stik imod andre jurister: Frederiksen kan straffes ved Rigsretten". Jyllands-Posten. Archived from the original on 8. oktober 2022. Retrieved 8. oktober 2022. "De indledte ydmygt med at slå fast, at jura ikke er en »eksakt videnskab«. Men da to advokater fra firmaet Lund Elmer Sandager torsdag fremlagde deres juridiske vurdering af minksagen, var det alligevel med en konklusion, der var både opsigtsvækkende, selvsikker, og som bringer dem på kollisionskurs med en stribe juridiske eksperter". {{cite news}}: Check date values in: |access-date=, |date=, and |archive-date= (help)
  21. ^ a b Vestergaard, Jørn; Rytter, Jens Elo; Jensen, Jørgen Albæk (7. november 2022). "Retlig vurdering af spørgsmålet om statsminister Mette Frederiksens ansvar i Minksagen" (PDF). static-curis.ku.dk. Retrieved 12. november 2022. {{cite web}}: Check date values in: |access-date= and |date= (help)
  22. ^ DR Detektor (26. august 2022). "Mettes ansvar og dansk Tour-feber". DR Detektor. Retrieved 12. november 2022. {{cite news}}: Check date values in: |access-date= and |date= (help)
  23. ^ Tamm, Ditlev (13. november 2022). "Ditlev Tamm: Vi mangler organer, der kan forhindre, at en regering træffer ulovlige beslutninger". Berlingske Tidende. Retrieved 22. december 2022. ...som jeg ser det, kan det ikke regnes som grov uagtsomhed, at statsministeren ikke rejser spørgsmålet om hjemmel, hvis ikke embedsmændene har taget det op. Og det er i hvert fald lidt tyndt til en rigsretssag. {{cite news}}: Check date values in: |access-date= and |date= (help)
  24. ^ Østergaard, Bo (8. juli 2022). "Landsdommer: Derfor kan man ikke sammenligne minksagen med Inger Støjbergs sag". Berlingske Tidende. Archived from the original on 8. oktober 2022. Retrieved 8. oktober 2022. ...Det er på den baggrund usandsynligt, at en advokatvurdering vil gå ud på, at der på baggrund af Minkkommissionens bevisresultat er en rimelig formodning for domfældelse af statsministeren for overtrædelse af ministeransvarlighedsloven. En række juridiske professorer ligger på samme linje. Der er således ikke noget sagligt behov for en advokatvurdering. {{cite news}}: Check date values in: |access-date=, |date=, and |archive-date= (help)
  25. ^ Lasse Lund, Madsen (20. august 2022). "Juraprofessor har vendt hver en sten: Kan statsministeren straffes for sin rolle i minksagen?". Berlingske. Archived from the original on 13. oktober 2022. Retrieved 22. september 2022. Skal statsministeren så for en rigsret? Tja, bum, bum! For taler sagens alvorlige substans og statsministerens kritisable adfærd, der umiddelbart forekommer at være groft uagtsom. Imod taler, at det er vanskeligt at sige med en så tilstrækkelig høj grad af sikkerhed, som Rigsrettens omkostningstunge apparat tilsiger. {{cite web}}: Check date values in: |access-date=, |date=, and |archive-date= (help)
  26. ^ Geist, Anton (14. november 2022). "Professor bag kritisk vurdering af Mette Frederiksen: Jeg kan ikke anbefale en rigsretssag". Dagbladet Information. Retrieved 22. december 2022. {{cite news}}: Check date values in: |access-date= and |date= (help)
  27. ^ Ritzau (13. juli 2022). "Nye Borgerlige hyrer advokatfirma til at vurdere minksag". AdvokatWatch. Archived from the original on 6. oktober 2022. Retrieved 6. oktober 2022. {{cite news}}: Check date values in: |access-date=, |date=, and |archive-date= (help)
  28. ^ Høpner, Henrik; Nielsen, Morten Schwartz; Andersen, Kasper S. R. (22. september 2022). "RETLIG VURDERING – Belysning af spørgsmålet om ministres ansvar på baggrund af Minkkommissionens beretning" (PDF). Nye Borgerlige. Lund Elmer Sandager. Archived (PDF) from the original on 22. september 2022. Retrieved 22. september 2022. {{cite web}}: Check date values in: |access-date=, |date=, and |archive-date= (help)
  29. ^ "Sammendrag" (PDF). Nye Borgerlige. Lund Elmer Sandager. 22. september 2022. Archived (PDF) from the original on 22. september 2022. Retrieved 22. september 2022. {{cite web}}: Check date values in: |access-date=, |date=, and |archive-date= (help)
  30. ^ Frost, Signe Marie (22. september 2022). "Advokatvurdering på bestilling af Nye Borgerlige: Mette Frederiksen kan blive dømt ved rigsret". TV 2. Archived from the original on 22. september 2022. Retrieved 22. september 2022. {{cite web}}: Check date values in: |access-date=, |date=, and |archive-date= (help)
  31. ^ Klint, Leonora Marienlund; Vestergaard, Sine Furbo; Bang-Udesen, Helena (22. september 2022). "Advokater betalt af Nye Borgerlige mener, Mette F. kan komme for rigsret - det giver professorer ikke meget for". Dagbladet Børsen. Archived from the original on 8. oktober 2022. Retrieved 8. oktober 2022. "Advokater er jo vant til at varetage en klients interesse. Så hvis du får et opdrag og nogle hundredtusinder kroner fra Nye Borgerlige, er man godt klar over, hvad de gerne vil have, man kommer frem til. Og så er det tre angiveligt uvildige advokater, der ikke har nogle særlige forudsætninger for at lave rapporten," siger (Jens Elo Rytter). {{cite news}}: Check date values in: |access-date=, |date=, and |archive-date= (help)
  32. ^ Hjøllund, Krogh; Martine Amalie (23. september 2022). "Professorer: Nye Borgerliges retlige vurdering af Minksagen er både juridisk forkert og problematisk". Dagbladet Information. Archived from the original on 7. oktober 2022. Retrieved 8. oktober 2022. To advokater vurderer nu, at Mette Frederiksen handlede groft uagtsomt i Minksagen og kan dømmes ved en rigsret. Men advokaterne, som er hyret af Nye Borgerlige, har ingen forudsætninger for at lave vurderingen, og konklusionen er forkert, mener to juraprofessorer. {{cite news}}: Check date values in: |access-date=, |date=, and |archive-date= (help)
  33. ^ Dam, Philip Sune; Birk, Christian (8. november 2022). "Tre af landets tungeste juraprofessorer har nu sendt en grundig »uvildig« vurdering til Folketinget: Kan Mette Frederiksen stilles for en rigsret?". Berlingske. Retrieved 12. november 2022. Et stort politisk ønske i minksagen har været at få foretaget en uvildig retlig vurdering af, om Mette Frederiksen (S) kan stilles for en rigsret og blive dømt for »grov uagtsomhed«. Nu har tre juraprofessorer fra to forskellige danske universiteter på eget initiativ foretaget en grundig vurdering. {{cite news}}: Check date values in: |access-date= and |date= (help)
  34. ^ Hjøllund, Michael; Rytgaard, Nikolaj (8. november 2022). "Jurister har vurderet minksagens centrale spørgsmål på ny". Jyllands-Posten. Retrieved 12. november 2022. de tre jurister...konkluderer »med en høj grad af sikkerhed«, at der ikke findes »tilstrækkelige holdepunkter« i Minkkommissionens beretning for alvorligt at bebrejde Mette Frederiksen, at der manglede lovgrundlag til at kræve alle mink aflivet, da hun først var med til at beslutte det og siden melde det ud på et pressemøde den 4. november 2020. {{cite news}}: Check date values in: |access-date= and |date= (help)
  35. ^ Geist, Anton (8. november 2022). "Professorer i nyt notat: Der er ikke grundlag for en rigsretssag mod Mette Frederiksen". Dagbladet Information. Retrieved 12. november 2022. I deres notat lægger de tre professorer især vægt på, at en minister ifølge de forfatningsretlige og forvaltningsretlige normer på området bør kunne gå ud fra, at embedsværket har styr på spørgsmål om hjemmel og anden jura. {{cite news}}: Check date values in: |access-date= and |date= (help)
  36. ^ Nielsen, Jakob (8. november 2022). "Tre professorer har gennemgået minksagen og lægger rigsretsspekulationer mod Mette Frederiksen i graven". Altinget.dk. Retrieved 12. november 2022. Politikere skal kunne stole på, at deres embedsfolk advarer dem, hvis der ikke er lovhjemmel til at træffe en beslutning. Derfor kan der med "stor sikkerhed" ikke gøres noget retligt ansvar gældende overfor Mette Frederiksen i minksagen, vurderer tre af landets førende juraprofessorer. {{cite news}}: Check date values in: |access-date= and |date= (help)
  37. ^ Jensen, Henrik; Borre, Martin (26. november 2020). "Intet sted i regeringens 24 sider lange redegørelse nævnes skriftligt notat om ulovlig beslutning: »Det skriger til himlen«". Berlingske. Archived from the original on 2. oktober 2022. Retrieved 28. september 2022. {{cite news}}: Check date values in: |access-date=, |date=, and |archive-date= (help)
  38. ^ Rytgaard, Nikolaj; Broberg, Mads Bonde; Hjøllund, Michael (11. december 2020). "Mødereferat sår tvivl om statsminister Mette Frederiksens forklaringer i minksagen". Finans. Archived from the original on 2. oktober 2022. Retrieved 6. oktober 2022. {{cite news}}: Check date values in: |access-date=, |date=, and |archive-date= (help)
  39. ^ Svendsen, Anders Byskov (6. november 2021). "Kronvidne advarede om manglende lovhjemmel: "Vi skriver rimelig tydeligt, at der ikke er hjemmel til at slå dyrene ned"". DR. Archived from the original on 3. oktober 2022. Retrieved 28. september 2022. {{cite news}}: Check date values in: |access-date=, |date=, and |archive-date= (help)
  40. ^ Pedersen, Lasse Ege (26. november 2020). "Mette Frederiksen: Regeringen har ikke lukket minkerhvervet". Effektivt Landbrug. Archived from the original on 2. oktober 2022. Retrieved 2. oktober 2022. {{cite news}}: Check date values in: |access-date=, |date=, and |archive-date= (help)
  41. ^ Hyltoft, Vibe (20. november 2020). "Jens Rohde skyder helt centralt argument ned fra justitsministeren: »Det er en søgt sondring«". Berlingske. Archived from the original on 2. oktober 2022. Retrieved 28. september 2022. {{cite news}}: Check date values in: |access-date=, |date=, and |archive-date= (help)
  42. ^ Svendsen, Anders Byskov; Chor, Jakob (11. november 2021). "Intern mail: Barbara Bertelsen arbejdede for, at aflivning ikke måttes kaldes for nedlukning". DR. Archived from the original on 2. oktober 2022. Retrieved 28. september 2022. Det har den samme effekt. Man kunne måske godt teoretisk forestille sig, at man straks efter minkene var aflivet, fik lov til at hende nogle nye mink i et andet land og begyndte at opdrætte dem. Det er bare et meget teoretisk scenarie. {{cite news}}: Check date values in: |access-date=, |date=, and |archive-date= (help)
  43. ^ Friberg, Jacob (17. december 2020). "Afsløring: Fortrolige dokumenter modsiger Mette Frederiksens forklaring". B.T. Retrieved 23. oktober 2022. {{cite news}}: Check date values in: |access-date= and |date= (help)
  44. ^ Scheel, Agnete Finnemann (21. november 2020). "Kæmpe traktor-demonstration skudt i gang: 'Regeringen må gå af'". DR. Retrieved 27. oktober 2022. {{cite news}}: Check date values in: |access-date= and |date= (help)
  45. ^ [https://web.archive.org/web/20220912122147/https://danskelove.dk/grundloven/73 Archived 2022-09-12 at the Wayback Machine
  46. ^ a b c d Hjøllund, Michael (7. oktober 2020). "Jurister: Ifølge jurister blev grundloven brudt – nu skal en kommission finde ud af, hvem der har ansvaret". Jyllands-Posten. Archived from the original on 8. september 2022. Retrieved 6. september 2022. {{cite web}}: Check date values in: |access-date=, |date=, and |archive-date= (help)
  47. ^ a b c d Dahlin, Ulrik (3. december 2020). "Jurister: Ja, det var grundlovsbrud – men det gør ikke minkskandalen større". Information. Archived from the original on 8. september 2022. Retrieved 6. september 2022. {{cite web}}: Check date values in: |access-date=, |date=, and |archive-date= (help)
  48. ^ Juraeksperter er ikke i tvivl: På disse tre punkter brød regeringen Grundloven i minkskandalen Archived 2022-09-12 at the Wayback Machine Indblik.
  49. ^ https://www.bt.dk/politik/justitsminister-afviser-grundlovsbrud-i-sag-om-minkaflivning. Archived from the original on 20. februar 2021. {{cite news}}: Check date values in: |archive-date= (help); Missing or empty |title= (help); Unknown parameter |dato= ignored (help); Unknown parameter |forfatter= ignored (help); Unknown parameter |hentet= ignored (help); Unknown parameter |titel= ignored (|title= suggested) (help); Unknown parameter |værk= ignored (help)
  50. ^ Nielsen, Christian Ingemann (27. oktober 2022). "Bæredygtigt Landbrug sagsøger staten i minksagen". Bæredygtigt Landbrug. Retrieved 27. oktober 2022. {{cite web}}: Check date values in: |access-date= and |date= (help)CS1 maint: url-status (link)
  51. ^ "Bæredygtigt Landbrug sagsøger staten for masseaflivning af mink". TV 2. Ritzau. 27. oktober 2022. Retrieved 27. oktober 2022. {{cite news}}: Check date values in: |access-date= and |date= (help)
  52. ^ "Bæredygtigt Landbrug sagsøger staten for masseaflivning af mink". Jyllands-Posten. Ritzau. 27. oktober 2022. Retrieved 27. oktober 2022. {{cite news}}: Check date values in: |access-date= and |date= (help)
  53. ^ Fischer, Cecilie (27. oktober 2022). "Tidligere minkavlere sagsøger staten for brud på menneskerettighederne". Altinget. Retrieved 27. oktober 2022. {{cite news}}: Check date values in: |access-date= and |date= (help)
  54. ^ a b Høberg, Jesper (3. november 2021). "Eksperten savner stadig svar: Hvorfor blev sms-beskeder ikke journaliseret?". Jyllands-Posten. Archived from the original on 2. oktober 2022. Retrieved 2. oktober 2022. {{cite news}}: Check date values in: |access-date=, |date=, and |archive-date= (help)
  55. ^ "Bekendtgørelse af lov om offentlighed i forvaltningen". Retsinformation. Justitsministeriet. 24. februar 2020. Retrieved 16. oktober 2022. {{cite web}}: Check date values in: |access-date= and |date= (help)CS1 maint: url-status (link)
  56. ^ Lund-Hansen, Christoffer; Arp, Andreas (3. november 2021). "Minkkommissionen afviser at vurdere journaliseringspligt i sag om Statsministeriets sms'er". Altinget. Archived from the original on 2. oktober 2022. Retrieved 2. oktober 2022. {{cite news}}: Check date values in: |access-date=, |date=, and |archive-date= (help)
  57. ^ Stie, Hans-Henrik Busk (27. oktober 2021). "Ekspert kalder det "stærkt problematisk", at Mette Frederiksens sms'er blev slettet". TV 2. Archived from the original on 2. oktober 2022. Retrieved 2. oktober 2022. {{cite news}}: Check date values in: |access-date=, |date=, and |archive-date= (help)
  58. ^ "Folketinget (The Danish Parliament)". Inter-Parliamentary Union. 10 April 1991. Retrieved 26 September 2019.
  59. ^ "Lars Løkke Rasmussen udskriver folketingsvalg". Danmarks Radio. 27 May 2015. Retrieved 26 September 2019.
  60. ^ "Hvordan danner jeg et nyt parti?". valg.im.dk (in Danish). Retrieved 2022-12-27.
  61. ^ "Løkkes nye parti klar til stemmesedlen: Afviser ikke statsministerposten". DR (in Danish). 2021-09-15. Retrieved 2022-12-27.
  62. ^ Tiirikainen, Ritzaus Bureau Morten. "Anden fusion på halvanden måned: Grøn Alliance bliver en del af Alternativet". TV2 ØST (in Danish). Retrieved 2022-12-27.
  63. ^ Olivia, Høj (1. november 2021). "Minkkommissions ønske om sms'er fra Statsministeriet blev først besvaret efter 132 dage". DR. Archived from the original on 3. oktober 2022. Retrieved 29. august 2022. {{cite web}}: Check date values in: |access-date=, |date=, and |archive-date= (help)
  64. ^ Efter afhøringen af Barbara Bertelsen er der stadig ingen klare beviser mod Statsministeriet Archived 2022-10-02 at the Wayback Machine, Martine Amalie Krogh i Information 19. november 2021
  65. ^ Barbara Bertelsen om centralt bilag: »Jeg læser det stadig sådan, at der ikke står, at der ikke er hjemmel til aflivning af alle mink« Archived 2022-10-02 at the Wayback Machine, Politiken 19- november 2021
  66. ^ "Pressemøde den 3. november 2021". Statsministeriet. 3. november 2021. Archived from the original on 1. juli 2022. Retrieved 3. oktober 2022. {{cite web}}: Check date values in: |access-date=, |date=, and |archive-date= (help)
  67. ^ Korsgaard, Kristine (4. november 2021). "Mette Frederiksen forsvarer embedsmænd i minksagen: "Lev med det"". Altinget. Archived from the original on 3. oktober 2022. Retrieved 3. oktober 2022. {{cite web}}: Check date values in: |access-date=, |date=, and |archive-date= (help)
  68. ^ Søe, Carl-Emil; Barfoed, Christian Krabbe (3. november 2021). "Statsminister om barske sms'er: Lev med det". TV 2. Archived from the original on 2. oktober 2022. Retrieved 3. oktober 2022. {{cite news}}: Check date values in: |access-date=, |date=, and |archive-date= (help)
  69. ^ Astrup, Peter (4. november 2021). "Søs Marie Serup: 'Lev med det' er typisk Mette Frederiksen". Ekstra Bladet. Archived from the original on 3. oktober 2022. Retrieved 3. oktober 2022. {{cite news}}: Check date values in: |access-date=, |date=, and |archive-date= (help)
  70. ^ Westersø, Rikke Struck (1. april 2022). "I dag skal Barbara Bertelsen afhøres igen - her er 3 spørgsmål, hun formentlig skal svare på". TV 2. Retrieved 16. oktober 2022. {{cite news}}: Check date values in: |access-date= and |date= (help)
  71. ^ Holst, Emma Qvirin; Overgaard, Jonas Wiinblad (7. oktober 2022). "Valgkampens første rigtige dag blev brugt i maratondebat: Her er de seks vigtigste pointer". TV 2. Retrieved 16. oktober 2022. {{cite news}}: Check date values in: |access-date= and |date= (help)
  72. ^ Trolle, Jakob Slyngborg (6. oktober 2022). "'Lev med det' var en fejl - det var det ikke at slå minkene ned, siger Mette Frederiksen". DR. Archived from the original on 10. oktober 2022. Retrieved 10. oktober 2022. {{cite news}}: Check date values in: |access-date=, |date=, and |archive-date= (help)
  73. ^ Busk Stie, Hans-Henrik (12. november 2021). "Politiet er færdig med forsøg på at genskabe sms'er". TV 2. Archived from the original on 9. september 2022. Retrieved 9. september 2022. Minkkommissionen, Justitsministeriet og om muligt de pågældende personers bisiddere vil nu drøfte den videre proces herfor. Det er således endnu ikke muligt at oplyse, om det er lykkedes at genskabe relevant materiale. {{cite news}}: Check date values in: |access-date=, |date=, and |archive-date= (help)
  74. ^ Miles, James Kristoffer; Larsen, Kristian B. (22. november 2022). "Kommission: Mette F. og co. gemte sms-bombe til EFTER valget". Ekstra Bladet. Archived from the original on 9. september 2022. Retrieved 9. september 2022. {{cite news}}: Check date values in: |access-date=, |date=, and |archive-date= (help)
  75. ^ Friberg, Jaob; Sinnbeck, Peter (15. november 2021). "Regeringen nægter at oplyse om sms-beskeder er genskabt". BT. Archived from the original on 20. august 2022. Retrieved 29. august 2022. {{cite web}}: Check date values in: |access-date=, |date=, and |archive-date= (help)
  76. ^ Campbell, Miklas Ravn (22. november 2021). "Mette Frederiksen besluttede at udskyde sms-nyt til efter valg". Se & Hør. Archived from the original on 2. oktober 2022. Retrieved 29. august 2022. {{cite web}}: Check date values in: |access-date=, |date=, and |archive-date= (help)
  77. ^ Friberg, Jacob; Andersen, Nicolai Grau (17. november 2021). "Søren Pape kræver nyt forsøg på at genskabe Mette Frederiksens slettede sms-beskeder". B.T. Archived from the original on 13. oktober 2022. Retrieved 2. oktober 2022. {{cite news}}: Check date values in: |access-date=, |date=, and |archive-date= (help)
  78. ^ Larsen, Julie Almann (17. november 2021). "Venstre raser mod regeringen: - Undskyld, men hvor dumme tror de, vi er?". TV 2. Archived from the original on 13. oktober 2022. Retrieved 2. oktober 2022. {{cite news}}: Check date values in: |access-date=, |date=, and |archive-date= (help)
  79. ^ Wismann, Ida Marie Lomholt; Nielsen, Morten (23. november 2021). "Mette Frederiksen åbnede først kuvert om sms'er onsdag: - Jeg var optaget af andre ting". TV 2. Archived from the original on 9. september 2022. Retrieved 9. september 2022. I de dage, hvor Mette Frederiksen kunne have brugt tid på at åbne kuverten, var hun blandt andet i Hjørring og Aarhus for at vise sin støtte til de socialdemokratiske kandidater. {{cite news}}: Check date values in: |access-date=, |date=, and |archive-date= (help)
  80. ^ Kristine Korsgaard (11. november 2020). "Folketingsudvalg sætter gang i uvildig undersøgelse af minksagen". Altinget. {{cite news}}: Check date values in: |date= (help)
  81. ^ Jørgensen, Anna Sol (10. december 2020). "Minksagen kan nu undersøges af en ny kommission, der kan indkalde både ministre og embedsfolk som vidner". DR Nyheder. {{cite web}}: Check date values in: |date= (help)
  82. ^ Udvalget for Forretningsordenen; Granskningsudvalget (23. april 2021). "Kommissorium for en granskningskommission om sagen om aflivning af mink" (PDF). Folketinget. Archived (PDF) from the original on 23. oktober 2021. Retrieved 8. september 2022. {{cite web}}: Check date values in: |access-date=, |date=, and |archive-date= (help)
  83. ^ a b Udvalget for Forretningsordenen; Granskningsudvalget (23. april 2021). "Kommissorium for en granskningskommission om sagen om aflivning af mink" (PDF). Folketinget. Archived (PDF) from the original on 23. oktober 2021. Retrieved 8. september 2022. {{cite web}}: Check date values in: |access-date=, |date=, and |archive-date= (help)
  84. ^ Udvalget for Forretningsordenen; Granskningsudvalget (19. november 2021). "Tillægskommissorium af 19. november 2021 for Granskningskommissionen om sagen om aflivning af mink" (PDF). Folketinget. Retrieved 19. november 2021. {{cite web}}: Check date values in: |accessdate= and |date= (help)
  85. ^ Lars Trier Mogensen: Minkskandalen kan udvikle sig livsfarligt for Mette Frederiksen Archived 2022-10-03 at the Wayback Machine, Information, 23. oktober 2021
  86. ^ Topfolk i Justitsministeriet var "oprigtigt i tvivl" om hjemmel, men stålsat retschef gav sig ikke Archived 2022-10-03 at the Wayback Machine. DR, 5. november 2021. Hentet 12. november 2021.
  87. ^ Hans Drachmann (4. nov. 2021). "»Vidste alle ikke det?«: Justitsministeriet var helt klar over, at der ikke var hjemmel til at aflive mink". Politiken. Archived from the original on 3. oktober 2022. Retrieved 3. oktober 2022. {{cite news}}: Check date values in: |access-date=, |date=, and |archive-date= (help)
  88. ^ Statsministeriets bisiddere betvivler, at det overhovedet var ulovligt at slå minkene ihjel Archived 2022-10-03 at the Wayback Machine, Information 30. oktober 2021
  89. ^ Martin Borre og Michael Alsen (29. okt. 2021). "Frederiksens og Bertelsens advokater smider opsigtsvækkende notat på bordet: Påstår der alligevel var hjemmel til at aflive alle mink". Berlingske. Archived from the original on 3. oktober 2022. Retrieved 3. oktober 2022. {{cite news}}: Check date values in: |access-date=, |date=, and |archive-date= (help)
  90. ^ Anders Rostgaard (27. jan. 2022). "Juraprofessor slår fast: Der var ikke hjemmel til nedslagtning af alle mink". Landbrugsavisen. Archived from the original on 3. oktober 2022. Retrieved 3. oktober 2022. {{cite news}}: Check date values in: |access-date=, |date=, and |archive-date= (help)
  91. ^ Svendsen, Anders Byskov; Chor, Jakob (11. november 2021). "Intern mail: Barbara Bertelsen arbejdede for, at aflivning ikke måttes kaldes for nedlukning". DR. Archived from the original on 2. oktober 2022. Retrieved 28. september 2022. Det har den samme effekt. Man kunne måske godt teoretisk forestille sig, at man straks efter minkene var aflivet, fik lov til at hende nogle nye mink i et andet land og begyndte at opdrætte dem. Det er bare et meget teoretisk scenarie. {{cite news}}: Check date values in: |access-date=, |date=, and |archive-date= (help)
  92. ^ Persongalleri: Minkkommissionen bevæger sig tættere på den ulovlige ordre Archived 2022-10-03 at the Wayback Machine, Politiken 14. november 2021.
  93. ^ Efter afhøringen af Barbara Bertelsen er der stadig ingen klare beviser mod Statsministeriet Archived 2022-10-02 at the Wayback Machine, Martine Amalie Krogh i Information 19. november 2021
  94. ^ Barbara Bertelsen om centralt bilag: »Jeg læser det stadig sådan, at der ikke står, at der ikke er hjemmel til aflivning af alle mink« Archived 2022-10-02 at the Wayback Machine, Politiken 19- november 2021
  95. ^ Få dage før sin afhøring har Magnus Heunicke afleveret håndskrevne noter om forløb med aflivning af alle mink. Archived 2022-10-03 at the Wayback Machine AvisenDk 26. november 2021
  96. ^ Krogh, Martine Amalie (4. december 2021). "Martin Justesen holdt regeringens linje og blev »mistænkeliggjort« af kommissionen" Archived 2022-10-06 at the Wayback Machine. Information.
  97. ^ Ritzau (9. december 2021). "Mette Frederiksen: Nogen skulle have advaret inden aflivning af mink". Fyens Stfftstidende. Archived from the original on 3. oktober 2022. Retrieved 3. oktober 2022. {{cite news}}: Check date values in: |access-date=, |date=, and |archive-date= (help)
  98. ^ "Redegørelse for forløbet vedrørende manglende hjemmel til at udvide den hidtidige indsats med aflivning af mink til hele landet" (PDF). Miljø- og Fødevareministeriet. 18. november 2020. Archived (PDF) from the original on 19. november 2020. Retrieved 5. april 2021. {{cite news}}: Check date values in: |access-date=, |date=, and |archive-date= (help)
  99. ^ Henrik Jensen og Martin Borre (11. november 2021). "En række hidtil ukendte dokumenter sår tvivl om central forklaring fra Mogens Jensen". Berlingske. Archived from the original on 3. oktober 2022. Retrieved 3. oktober 2022. {{cite news}}: Check date values in: |access-date=, |date=, and |archive-date= (help)
  100. ^ Ritzau (9. dec. 2021). "Sms fra fortiden fra Mogens Jensen sår tvivl om minkforklaring". Jyllands-Posten. Archived from the original on 3. oktober 2022. Retrieved 3. oktober 2022. {{cite news}}: Check date values in: |access-date=, |date=, and |archive-date= (help)
  101. ^ Jacob Friberg (27. jan. 2022). "Oplysninger om kritiseret mink-redegørelse mørklægges: 'Skal holdes i snæver kreds'". B.T. Archived from the original on 3. oktober 2022. Retrieved 3. oktober 2022. {{cite news}}: Check date values in: |access-date=, |date=, and |archive-date= (help)
  102. ^ "Ingen har fået en vælgerlussing større end DF's i 100 år - her er top 10 - TV 2". nyheder.tv2.dk (in Danish). 2019-06-06. Retrieved 2022-11-19.
  103. ^ Bloch, Cathrine; Rohde, Thomas Søgaard (2021-11-17). "Kristian Thulesen Dahl vil trække sig som DF-formand". Berlingske.dk (in Danish). Retrieved 2022-11-19.
  104. ^ "Morten Messerschmidt er valgt som ny formand for Dansk Folkeparti". DR (in Danish). 2022-01-23. Retrieved 2022-11-20.
  105. ^ http://www.danskfolkeparti.dk/Ideologi
  106. ^ http://www.danskfolkeparti.dk/Ideologi
  107. ^ Jens Rydgren (2006), Frank Decker (ed.), "Rechtspopulismus in Schweden und Dänemark", Populismus: Gefahr für die Demokratie oder nützliches Korrektiv? (in German), Wiesbaden: VS Verlag, ISBN 3-531-14537-1
  108. ^ Manfred Ertel (2000), "Dänemark - Starke Gesinnung", Der Spiegel (in German), no. 11
  109. ^ Bundeszentrale für politische Bildung: Wahlen in Dänemark, vom 16. September 2011
  110. ^ Sven Jochem: Die Politischen Systeme Skandinaviens. Springer VS (2012), S. 110
  111. ^ Thomas Schubert (2011), Eckhard Jesse, Tom Thieme (ed.), "Extremismus in Dänemark", Extremismus in den EU-Staaten (in German), Wiesbaden: VS Verlag, p. 73, ISBN 978-3-531-17065-7 {{citation}}: Unknown parameter |Comment= ignored (help)
  112. ^ Richard Stöss (2006), Oskar Niedermayer, Richard Stöss, Melanie Haas (ed.), "Rechtsextreme Parteien in Westeuropa", Die Parteiensysteme Westeuropas (in German) (1 ed.), Wiesbaden: VS Verlag für Sozialwissenschaften, ISBN 3-531-14111-2{{citation}}: CS1 maint: multiple names: editors list (link)
  113. ^ "Morten Messerschmidt bliver ny formand for Dansk Folkeparti". Energi og Klima (in Danish). Retrieved 2022-11-20.
  114. ^ "Resultatet af folketingsvalget 2019". Folketinget. 6. juni 2019. Retrieved 9. juli 2022. {{cite web}}: Check date values in: |accessdate= and |date= (help)
  115. ^ Anne Sørensen title=Folketingsvalget 2019 (4. september 2019). Danmarkshistorien.dk (in Danish). Aarhus Universitet https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/folketingsvalget-2019-1. Retrieved 9. juli 2022. {{cite web}}: Check date values in: |access-date= and |date= (help); Missing or empty |title= (help); Missing pipe in: |author= (help)CS1 maint: numeric names: authors list (link)
  116. ^ "Liste: De har forladt Dansk Folkeparti". Altinget (in Danish). 29. juni 2022. Retrieved 9. juli 2022. {{cite news}}: Check date values in: |access-date= and |date= (help)
  117. ^ "GDP (Official Exchange Rate)" (PDF). World Bank. Retrieved 24 August 2015.
  118. ^ "Hof- og Stadsretten" (in Danish). Gyldendal. Archived from the original on 2011-07-20. Retrieved 2009-11-27.
  119. ^ "Råd- og Domhuset" (in Danish). Gyldendal. Archived from the original on 2009-05-27. Retrieved 2009-11-27.
  120. ^ "Københavns rådhus 1479-1728, facaden mod Nytorv" (in Danish). Dansk Center for Byhistorie. Archived from the original on 2005-04-14. Retrieved 2009-11-27.
  121. ^ "Magtens korridorer - Københavns rådhuse i 500 år" (in Danish). Københavns Stadsarkiv. Archived from the original on 2013-11-01. Retrieved 2010-01-14.
  122. ^ "Københavns Rådhus" (in Danish). Gyldendal. Archived from the original on 2009-05-21. Retrieved 2009-11-27.
  123. ^ "Københavns rådhus fra 1815" (in Danish). Dansk Center for Byhistorie. Archived from the original on 2007-03-14. Retrieved 2010-01-15.
  124. ^ "Råd- og Domhuset, København (1816)" (in Danish). Danish Architecture Centre. Archived from the original on 2010-07-15. Retrieved 2009-11-27.

Se også[edit]

  • Arkitektur i Danmark
  • Retten på Frederiksberg


Cite error: There are <ref group=lower-alpha> tags or {{efn}} templates on this page, but the references will not show without a {{reflist|group=lower-alpha}} template or {{notelist}} template (see the help page).

Retrieved from "https://en.wikipedia.org/w/index.php?title=User:Marginataen/sandbox&oldid=1193922985"